ELLINOR ÅSLUND
<----back
Die Ewige Suppe
2025. Videoinstallation
Trailer (original 73 min)
Text by curator Mariam Elnozahy:
Ellinor Åslund’s Die Ewige Suppe is a surreal doll-theater-opera set in a bar, where the protagonist - a ceramic doll modeled after the artist - narrates fragmented yet pivotal memories from her life including, but not limited to, pregnancy, childbirth and early motherhood. Ellinor relies on the moldable yet stiff qualities of ceramics to translate the visceral, organic bodily transformations that take place during childbirth. In a climactic scene, slimy, sticky, disgusting organs are cooked into a stew, throwing the absurdity of human existence into high relief. As the operatic performances proceed scene by scene, these deeply existential experiences expand into broader social critiques, exploring themes of alienation and cultural control. The bar transforms into a shifting stage where hospital nurses, fairy tale figures, ghosts from the Thirty Years’ War, nationalist street booksellers, and bureaucratic enforcers converge, revealing how personal and collective histories interweave.
This filmed puppet performance is exhibited alongside its physical stage and characters in a theatrical rendering of Ellinor’s personal history. With hand-crafted ceramic puppets, intricate ornamentation, and a richly layered musical score, Die Ewige Suppe unfolds like a perpetual stew—an ever-evolving mixture of memories, dreams, and political realities.
Reviews in media:
Nanna Friis in Weekendavisen:
“Ellinor Åslund udstiller en reelt overvældende film, en dukkecabaret, om man vil. Hun har lavet porcelænsdukker med tomt perlefarvede drømmeøjne, hun har lavet ekstravagant tøj til dukkerne, scenografi til dystre og lykkelige scenarier i moderskabets slipstrøm, barnet svøbes/isoleres i en vugge af sorte porcelænshænder, en mor hænger bedøvet, men følsom, ud i en skeletbemandet bar.
Åslund har skrevet klare sangtekster fulde af skønhed og spids vrede angående følelsesliv såvel som omsorgssektor og alt muligt andet. Og hun har siddet med hænderne om dukkerne, ført dem igennem 73 minutters teater og installeret videoværket i en overflod af velour og porcelæn. Alt det, der er tænkt og mærket her, for ikke at sige af hænderne udført, det er næsten ikke til at forstå.“
Full article here
Mathias Kryger in Politiken:
“Ellinor Åslund indlægger sig selv og os andre til en virkelig frisk omgang psycho-operette i et dukketeater a la porcelæns-pinnochio lige ind i livmoderen om fødsel og sygehus, kokain og kontrol. Der er vitterlig mange bånd, der binder mig ...”
Full article here
Stense Andrea Lind-Valdan in Kunstkritikk:
“En tredje form for smerte ses i Ellinor Åslunds dukketeaterværtshus. Her serveres Die Ewige Suppe, en 73 minutter lang overflod af kabaret-weltschmerz. Den leddeløse porcelænsdukke Elle indtager hovedrollen som udslidt mor. Hun sidder i baren og lader sig beværte af den skeletagtige bartender. Vin løber som blod ned af deres ulykkelige hager. Elle synger tragikomisk om det evighedssuppesølede moderliv. En sang om Hans og Grete, der spiser heksens pandekagehus, bliver en lignelse om fosterets fortæring af sin moder-vært. Flere sange med referencer til bl.a. filmen Cabaret, Rødhætte og Purcells Dido og Æneas følger. Til sidst, barnets sang: «Mamma, vad finns inuti min kropp?» «Darinne finns kött och ben och blod och hela vida världen».”
Full article here
Bodil Skovgaard Nielsen in Information: “Heldigvis overskrider værkerne selv det (udelukkende) biograiske, sådan som kunst gør, når det er godt. Ellinor Åslunds dukketeatercabaret handler i princippet om en fødsel, men også bare om ensomhed og udsathed som sådan. Porcelænsdukker mødes i en bar og lader de stive lemmer klirre urovækkende mod hinanden. Og så er det sjovt: En af de mange karakterer, der passerer gennem værkets barscene, synger en sang om at have taget 30 år gammel kokain. Rent æstetisk er vi vel et sted, der kunne kaldes popstjernen Lana del Rey møder 1920’ernes kunst. Der er dadaisme i Åslunds kabaret, (...)”
Full article here
Prices:
Poul Erik Bech Fondens kunstpris, jury Cathrine Raben Davidsen, Inge Merete Kjeldgaard og Christoffer Egelund: “Ellinor Åslund modtager legatet for sin 73 minutter lange dukketeater-opera Die Ewige Suppe (2025) – et sanseligt og modigt værk, hvor det personlige spejles i det universelle. Med en usædvanlig sikkerhed bevæger hun sig mellem keramik, installation, film, litteratur og lyd og skaber et samtids Gesamtkunstwerk, der både er detaljerigt og dybt reflekteret. Værket vidner om et imponerende håndværk, hvor tid, omhu og materialefornemmelse er tydeligt nærværende.
Gennem en genreeksperimenterende sampling udforsker hun med stor originalitet trossystemer, politiske magtforhold og familiære strukturer. Die Ewige Suppe skaber et spirituelt, surrealistisk univers, hvor eksistentielle spørgsmål får plads uden at blive belærende. Med en tilgang, der forener filosofisk dybde med æstetisk styrke og en forsonende, underspillet humor, formår Ellinor at åbne nye rum for refleksion.
Værkets langsomme tempo er en styrke i sig selv – en bevidsthed om, at tid og fordybelse er nødvendige i mødet med det komplekse. Ellinor Åslunds stemme er både nødvendig og markant i samtidens kunstfelt, og hendes værk fortjener fuld anerkendelse og støtte.“